Sofias universitet © EU
Internationalt samarbejde om uddannelse og erhvervsuddannelse har fire primære mål for EU: at støtte moderniseringen af lande uden for EU, fremme fælles værdier mellem forskellige folk og kulturer, fremme EU's status som ekspertisecenter og styrke EU's menneskelige ressourcer gennem gensidig læring og udveksling af god praksis.
Disse mål understøttes af en række programmer til fremme af udvekslinger og samarbejde. Det mest kendte er nok Erasmus Mondus, der giver studerende fra hele verden mulighed for at tage sin mastergrad eller ph.d.-grad på et universitet i EU.
Tempus støtter moderniseringen af højere læreanstalter og uddannelsessystemer i de lande, der grænser op til EU. Programmet yder støtte både til partnerskaber mellem EU-institutioner og ikke-EU-institutioner – ved at give dem mulighed for at lære af bedste praksis – og til strukturforanstaltninger.
Med internationale programmer som Bolognaprocessen kan EU også øge undervisernes mobilitet, fremme gensidig anerkendelse af kvalifikationer og udveksle ekspertise inden for områder som benchmarking og livslang læring.